top of page

Skrukhøne med kyllinger - den naturlige opvækst

Opdateret: 2. jun.

Så nemt kan de gøres.. Her er en kost anvisning til, hvordan du kan lade dine skrukhøner passe dine kyllinger


En skrukhøne kan ikke kun ruge æg ud – hun kan også tage imod og adoptere daggamle kyllinger, som ikke er hendes egne. Det kræver dog lidt planlægning og timing, så både høne og kyllinger får en god start.


Forbered hønen


Hønen skal være i stabil skruk – helst have siddet fast på en rede i mindst 5-7 dage. Hun skal opføre sig som en rigtig skrukhøne:

  • Sidder trofast i reden både dag og nat

  • Puster sig op og klukker

  • Er villig til at bide fra sig, hvis du nærmer dig

Det er vigtigt, at hun tror, hun ruger, ellers vil hun ikke tage imod kyllingerne. Du kan evt lægge nogle “kunstige æg”under hende, hvis du vil teste hende.

Forbered kyllingerne


Brug daggamle kyllinger – maks. 5 dage gamle. Jo yngre de er, jo større chance er der for, at hønen accepterer dem som sine egne. Kyllingerne skal være:


  • Varme og tørre

  • Friske og aktive

  • Komme fra en sund flok eller rugning

Der kan normalt være op til 11-12 kyllinger hos en høne. Men er det første gang så nøjes med ca 5 stk, Du kan nu holde øje med dem og nemt gribe ind, hvis du får brug for det.


Læg kyllingerne ind – helst om aftenen

Det bedste tidspunkt at lægge kyllingerne ind under hønen er efter mørkets frembrud, når hun er rolig og døsig. Sådan gør du:


Sørg for, at der er mørkt og stille i hønsehuset/skrukhuset


Løft forsigtigt hønen op – hun må ikke blive forskrækket.


Fjern evt. æg under hende og erstat dem med kyllingerne én ad gangen.


Læg hønen blidt ned over dem igen.





Overvåg reaktionen næste morgen


Næste morgen skal du holde øje med, hvordan hønen reagerer:

  • Hvis hun klukker blidt, ruger videre og samler kyllingerne ind under sig, har hun accepteret dem.

  • Hvis hun hakker voldsomt, afviser eller er urolig, skal man straks fjerne kyllingerne – det kan gå hurtigt galt.


Hold god afstand, men vær klar til at gribe ind, hvis det ikke går.

Når adoptionen lykkes


Når hønen har taget imod kyllingerne:

  • Pasningen fortsætter som ved naturlig klækning

  • Hønemor varmer dem, lærer dem at spise og drikker, og beskytter dem

  • Sørg for adgang til startfoder og lavt placeret vand

Praktiske råd


  • Sørg for et tørt, rent og roligt sted til høne og kyllinger. Undgå træk.

  • Hold de andre høns væk i starten – nogle høner er aggressive mod fremmede kyllinger.

  • Hvis hønen begynder at miste interessen for kyllingerne (typisk efter uge 4-6), skal de være fuldt fjerede og stærke nok til at klare sig selv. Ellers må du hjælpe lidt med varme



Læs mere om kyllingers opvækst hos hønemor



 
 
 

Kommentarer

Bedømt til 0 ud af 5 stjerner.
Ingen bedømmelser endnu

Tilføj en rating
bottom of page